Instagram Vi bytter alle varer frem til d. 9 januar | Gratis fragt over 299DKK

ferm LIVING

Viser 14 produkter fra ferm LIVING.

ferm LIVING

DANSK DESIGN – LAVET MED KÆRLIGHED

ferm LIVING trækker på skandinaviske designtraditioner og retrocharme – dog med en særegen grafisk kant, der gør hvert eneste produkt moderne. ferm LIVING har rødder i Danmark, hvor Trine Andersen grundlagde et grafisk designstudie i 2005. Beslutningen om at starte egen virksomhed havde sit udspring i en personlig vision om en fugl på en kvist – klar til at flyve væk. Fuglen er stadig en del af ferm LIVINGs logo i dag.

ferm LIVING udvidede snart til design- og interiørprodukter. Da Trine ikke selv var i stand til at finde tapet med det grafiske design, hun ville have, tog hun sagen i egen hånd – og hendes første tapetkollektion blev lanceret i februar 2006. Reaktionen fra designbevidste kunder var overvældende, og nu er et udbygget og konstant voksende sortiment af interiørprodukter tilgængelig i hele verden. Ud over salg på hjemmemarkedet i Danmark arbejder ferm LIVING tæt sammen med forhandlere/distributører verden over. Dog har alt design bevaret sine rødder i den danske muld, hvor det hele begyndte.

ET HUS FULD AF PRODUKTER

I ferm LIVING-huset finder du produkter til alle værelser i dit hjem. Sortimentet omfatter tapeter, tekstiler, pyntegenstande, wallstickers, design til køkkenet, badeværelset og kontoret samt et stort udvalg til børnene. Mange forskellige materialer er i brug: økologisk bomuld, genbrugspapir, læder, træ, porcelæn og metal. ferm LIVING holder ganske enkelt af ærlige materialer, som kunsthåndværkere har brugt i årtusinder, og foretrækker bæredygtige og økologiske alternativer, hvor end det er muligt. Konturerne af et hus er et tilbagevendende tema i ferm LIVINGs design. Produkterne er lavet til folks hjem, og den enkle huskontur er et ikonisk symbol, der virkelig signalerer "hjem". Huskonturen bruges som et grafisk nøgleelement på ferm LIVINGs labels, visitkort, butiksinventar – og selvfølgelig også i ferm LIVINGs produktdesign.

Copyright © 2018 kidzROOM